Først var der sagen om Aage Bangs Fond, som indgik aftaler for millioner med både den daværende bestyrelsesformand og hans søn, som var administrator i fonden.
Siden kom det frem, at bestyrelsesmedlemmerne i Synoptik-Fonden hyrede deres egne virksomheder på kryds og tværs.
Efterfølgende viste det sig, at advokat Knud Foldschack selv har leveret ydelser fra sit advokatfirma til erhvervsdrivende fonde, hvor han samtidig er bestyrelsesformand.
Senest fulgte sagerne om ejendomsfonden Gangstedfonden, hvor bestyrelsesformanden sideløbende har arbejdet som fondens administrator, og om den erhvervsdrivende fond Emilie og Peter Lunds Fond, hvor bestyrelsesformanden sideløbende med sin formandspost har udført juridiske og administrative opgaver for fonden.
De seneste år har ikke skortet på sager, hvor erhvervsdrivende fonde er kommet i vanskeligheder på grund af deres køb af ydelser hos deres egne formænd eller bestyrelsesmedlemmer. Nu har Fondenes Videnscenter udgivet et notat, der skal skære lovgivningen på området ud i pap.
"Det er jo positivt, at man udgiver dette notat nu. Fondenes Videnscenter har ligesom os andre kunne læse om adskillige sager i medierne, der har vist, at der ude blandt fondene er nogle, der ikke har orden i penalhuset," siger Lars Kiertzner, som er statsautoriseret revisor og tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR, og som i flere år har beskæftiget sig indgående med erhvervsfondsloven.
Notatet, som er udarbejdet for Fondenes Videnscenter af advokatfirmaet HjulmandKaptain, opridser overordnet, at når erhvervsdrivende fonde køber ydelser fra formænd eller bestyrelsesmedlemmer – eller virksomheder, som de er forbundne til – bør det dokumenteres skriftligt og ske på dokumenterede markedsvilkår. Og at formanden ikke personligt må være advokat eller administrator for en fond.
Der kan opstå en mistanke om, at man er blevet valgt som fondens leverandør, fordi man sidder i fondens ledelse. Og det er et ærgerligt skudsmål at få
Rasmus Feldthusen – professor, Københavns Universitet
Formålet med notatet er at ridse reglerne op og sætte fokus på, hvad bestyrelser i erhvervsdrivende fonde skal være særligt opmærksom på, forklarer Ann-Sofie Nielsen, kommunikations- og netværkschef i Fondenes Videnscenter, i en e-mail til Fundats.
Hvad er anledningen til, at I udgiver et notat om køb af ydelser hos bestyrelsesmedlemmer; er det affødt af, at de seneste år har budt på en række sager om problemer med netop den type forhold?
"Når vi har valgt at få udarbejdet et notat om køb af ydelser hos bestyrelsesmedlemmer, er det fordi, som du siger, det er et område, hvor der i den seneste tid har været flere sager, og hvor Erhvervsstyrelsen i den forbindelse har delt viden om deres tilgang til at vurdere praksis på området. Og det er interessant for mange fonde og bestyrelser," skriver Ann-Sofie Nielsen.
"Og når Erhvervsstyrelsen har fokus på området, virker det relevant for os at facilitere udgivelsen af en overskuelig briefing, der kan tilgås af alle danske fonde som grundlag for en videns-opdatering og vurdering af egen praksis," skriver hun videre.
Dokumentation, dokumentation, dokumentation
Lovgivningen står vel at mærke ikke i vejen for, at fonde køber ydelser hos formænds eller bestyrelsesmedlemmers virksomheder, hvis reglerne i øvrigt bliver overholdt.
Det kræver for det første, at aftaler om køb af ydelser fra bestyrelsesformanden eller andre bestyrelsesmedlemmer skal kunne dokumenteres. Det vil i praksis sige såkaldt skriftlighedskrav, lyder det i notatet fra Fondenes Videnscenter.
For det andet skal køb af ydelser fra bestyrelsesformanden eller andre bestyrelsesmedlemmer indgås på almindelige og dokumenterede markedsmæssige vilkår. I praksis bør en undersøgelse af markedet dokumenteres gennem indhentelse og saglig vurdering af flere tilbud, og processen bør dokumenteres i bestyrelsens referater, udpinder notatet.
For det tredje må det bestyrelsesmedlem, som fondens bestyrelse overvejer at indgå aftale med, ikke deltage i drøftelsen i bestyrelsen. Det skal også fremgå klart af referaterne fra de relevante bestyrelsesmøder.
Disse tre grundlæggende regler var eksempelvis på spil i sagen om Synoptik-Fonden, som havde hyret bestyrelsesmedlemmernes virksomheder til opgaver for flere millioner kroner. Eksempelvis syv millioner kroner til bestyrelsesmedlem Jesper Højberg Christensens rådgivningsvirksomhed Nextwork, to millioner kroner til advokatfirmaet Kromann Reumert, hvor bestyrelsesformand Jørgen Kjergaard Madsen er partner, og 90.000 kroner til bestyrelsesmedlem Eva Zeuthen Bentsens partnerselskab Zeuthen Storm for rekrutteringsydelser.
Her havde Synoptik-Fonden handlet i strid med erhvervsfondsloven, konkluderede Erhvervsstyrelsen i 2023, idet bestyrelsen ikke konsekvent havde ført sine drøftelser om inhabilitet blandt bestyrelsens medlemmer til protokols og dermed ikke kunne bevise, at aftalerne var indgået inden for lovens rammer. Samtidig havde fondens bestyrelse ikke indhentet tilbud fra andre potentielle leverandører, inden der blev indgået aftaler med bestyrelsesmedlemmernes virksomheder.
Det er jo ikke atomfysik, det her. Men selv i nogle af de fonde, hvor formanden er advokat, har man tilsyneladende ikke været klar over reglerne
Lars Kiertzner – revisor
Det er imidlertid ikke i alle tilfælde et lovkrav at indhente alternative tilbud. I sagen om Synoptik-Fonden udløste manglen på alternative tilbud ikke i sig selv kritik, men Erhvervsstyrelsen pegede på markedsundersøgelser som et eksempel på en måde at sikre markedsvilkår i aftalerne. I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt, at bestyrelsen på baggrund af sit kendskab til markedet foretager en vurdering af tilbuddet. Et forhold, som professor i fondsret ved Københavns Universitet Rasmus Feldthusen tidligere har udtrykt skepsis over for, idet en fondsbestyrelse dermed ikke etablerer et faktuelt grundlag til at påvise, at fondens aftaler er indgået på markedsvilkår.
Kasketforvirring og inhabilitet
Som det sidste punkt må bestyrelsesformanden altså ikke personligt være advokat eller administrator for en fond – hvilket var problemet i sagerne om både Knud Foldschack og senest Gangstedfonden og Emilie og Peter Lunds Fond.
"Man kan undre sig over, at man i fondene ikke har styr på de grundlæggende regler om, at aftaler med bestyrelsesmedlemmer og deres virksomheder bør dokumenteres skriftligt, at de skal ske på dokumenterede markedsvilkår, og at formanden ikke personligt kan være advokat eller administrator for fonden," siger Lars Kiertzner, som har fulgt de mange problemsager i fondene tæt.
"For dybest set er reglerne ret banale. Det er jo ikke atomfysik, det her. Men selv i nogle af de fonde, hvor formanden er advokat, har man tilsyneladende ikke været klar over reglerne. Man har i hvert fald ikke levet op til dem," siger han.
Erhvervsstyrelsens direktør, Katrine Winding, leverede i oktober 2022 en generel opsang til landets erhvervsdrivende fonde.
"Kasketforvirring og inhabilitet – det ville jeg sætte stor pris på, hvis fondene ville gå hjem og kigge på," udtalte hun på konferencen Fondenes Dag hos Dansk Industri.
Nogenlunde samme vurdering lyder fra Rasmus Feldthusen:
"Det forventes selvfølgelig, at fondenes bestyrelser har styr på reglerne om inhabilitet. Og at man kan redegøre for at pris og kvalitet er markedskonformt," siger han.
I det hele taget bør man i fondene overveje grundigt, om det er hensigtsmæssigt at indgå aftaler med egne bestyrelsesmedlemmer, siger han.
"Man må altid starte med at spørge sig selv, om det overhovedet er i fondens interesse, at man indgår den slags aftaler. Ikke kun hvad angår pris og kvalitet, men også fordi man jo hele tiden skal holde tungen lige i munden for at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter i bestyrelseslokalet," siger Rasmus Feldthusen.
"En fondsbestyrelse bør altid overveje, om man ikke i stedet bør have rene linjer – og sige, at bestyrelsesmedlemmer er bestyrelsesmedlemmer, og leverandører er leverandører. Hvis et bestyrelsesmedlem gerne vil være leverandør for fonden, så bør vedkommende måske overveje, hvilken af de to heste, man vil ride på. For der kan opstå en mistanke om, at man er blevet valgt som fondens leverandør, fordi man sidder i fondens ledelse. Og det er et ærgerligt skudsmål at få," siger han.
Stadig tvivlsspørgsmål
Det nye notat fra Fondenes Videnscenter tager udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens praksis samt en redegørelse om reglerne til Folketinget fra daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S). Og selv om notatet klart opridser de regler, der allerede er fasttømret i erhvervsfondsloven, efterlader det plads til tvivl om de gråzoner, som loven heller ikke giver klare svar på, påpeger Lars Kiertzner.
Det står for eksempel klart, at bestyrelsesformanden for en erhvervsdrivende fond ikke personligt kan være advokat eller administrator for fonden. "Dette udelukker dog ikke, at en anden advokat i formandens advokatfirma kan være advokat eller administrator for fonden," lyder det i notatet.
"Men hvad så, hvis det ikke er en advokat, men en anden medarbejder i formandens advokatfirma, eksempelvis en sekretær, der arbejder som fondens administrator? Det spørgsmål besvarer man ikke i notatet," siger Lars Kiertzner.
Han har selv efterlyst klarere lovgivning på området i forbindelse med sagen om Gangstedfonden, hvor fondens nuværende administrator er ansat som sekretær i formandens eget advokatfirma. Med andre ord er fondens bestyrelsesformand samtidig chef for fondens administrator og har således ledelsesansvar og instruktionsbeføjelser over for hende. Det fik i januar 2024 Lars Kiertzner til at stille spørgsmål om, hvorvidt erhvervsfondsloven burde indeholde et forbud mod den slags konstellationer.
Kasketforvirring og inhabilitet – det ville jeg sætte stor pris på, hvis fondene ville gå hjem og kigge på
Katrine Winding – direktør, Erhvervsstyrelsen
På samme måde står det heller ikke klart, hvornår loven kræver, at fondene i deres regnskaber oplyser om aftaler med såkaldte nærtstående parter – altså med virksomheder, som formanden eller andre bestyrelsesmedlemmer har tilknytning til. Ifølge årsregnskabsloven skal det oplyses, hvis en erhvervsdrivende fond køber ydelser hos en virksomhed, som et bestyrelsesmedlem ejer. Men loven stiller ikke krav om, at fondene noterer i regnskaberne, når de eksempelvis køber ydelser hos et advokatfirma, hvor formanden er ansat, men ikke ejer.
Også her har Lars Kiertzner tidligere argumenteret for, at reglerne er utilstrækkelige. Det gjorde han i forbindelse med en række artikler her i Fundats om advokater i landets førende advokathuse, som har leveret ydelser til fonde, hvor deres advokater er formænd.
"Så der er en række spørgsmål, som stadig står åbne trods dette notat. Nogle af de tvivlsspørgsmål, som stadig kan opstå i fondene, får man ikke svar på," siger Lars Kiertzner.
Det er vel at mærke heller ikke et formuleret formål i notatet fra Fondenes Videnscenter at besvare de pågældende tvivlsspørgsmål.